Årets Building Green
- 17. dec. 2025
- 2 min læsning
Første år som udstiller på Building Green. På messen er der fokus på byggebranchen, nye løsninger indenfor genanvendelse, grøn omstilling og fremtiden.
Allerede da vi stillede op, følte vi os hjemme, med alt det arbejdstøj som folk gik rundt i. Tøj vi har i hænderne hver dag som tekstilaffald.
For Pernille, som oprindeligt kommer fra byggebranchen, var det næsten som om at komme "hjem" til en branchen og møde gamle bekendtskaber.
Et andet publikum
Rådgivende arkitekter, mennesker som taler om cirkulær økonomi og bevar eller forklar principper, var nogle af dem der kom forbi vores stand. Begge dage fik vi en masse tværfaglige snakke og nysgerrige spørgsmål til produktudvikling og løsninger indenfor indretning af bygninger.
På vores stand var også et lille udstillingsvindue med produkter fra vores samarbejdspartner Karen fra Omklædt. Her er bl.a. computersleeves og SMOCK.
Karen kan du se på billedet, hun står imellem Christina og Pernille.
Vi havde vores store akustikpaneler med. Ligesom på Loop Forum hang eller stod vores akustikpaneler og opdelte rum om scenerne og bidrog til dæmpning af akustikken.
Det er en fed mulighed for at man kan se produkterne i funktion og fornemme deres anvendelsesmuligheder som enten ophængt eller i fødder.
Vores produkter var også repræsenteret på Bygma's stand.
I den anden ende af messen kunne de besøgende på Bygma's se både neddelt, udtjent arbejdstøj og færdige produkter.
Deres arbejdstøj-take-back-ordning tilbyder at kunderne kan aflevere deres arbejdstøj og konvertere det til de produkter vi kan producere af det.
Når vi modtager det brugte arbejdstøj, fjerner vi lynlåse, knapper og logoer. Det sidste sikrer en diskretion, så virksomhedernes firmatøj ikke ender i andres hænder.
Vi ses til BG2026!



















Kommentarer