Danskproduceret blå terazzo tekstilrulle af genanvendt tekstil 2mm tykkelse
Danskproduceret blå terazzo tekstilrulle af genanvendt tekstil 2mm tykkelse á 10m
Skab nye produkter af gamle tekstiler med vores fleksible tekstilrulle fremstillet af genanvendt tekstil. Materialet er et tyndt, nonwoven tekstil i 2 mm tykkelse, som leveres i praktiske ruller á 10 meter x 1 meter. Den lette og formstabile struktur gør materialet velegnet til en lang række kreative og funktionelle formål – fra syning og produktudvikling til dekoration og hobbyprojekter. Tekstilrullen kan bruges til at sy tasker, accessories, puder, beklædning, dekorationer og kreative projekter, hvor du ønsker et genanvendt materiale med karakter og historie. Farverne i materialet stammer udelukkende fra de tekstiler, vi genanvender – vi tilsætter ikke farvestoffer. Derfor vil farver og farvekombinationer variere løbende afhængigt af de tekstiler, der er til rådighed i produktionen.Ideel til designere, kreative værksteder, undervisning, DIY-projekter og virksomheder, der ønsker at arbejde med cirkulære materialer.
Specifikationer:
• Tykkelse: ca. 2 mm
• Længde: 10 meter pr. rulle
• Bredde: 1 meter
• Materiale: Nonwoven af genanvendt tekstil
• Farver: Varierende afhængigt af tekstilfraktioner
• Produceret i Danmark
Fordele:
• Fleksibelt og let materiale til mange formål
• Unikt farveudtryk skabt af genanvendte tekstiler
• Ingen tilsatte farvestoffer
• Dansk og cirkulær produktion
Et kreativt materiale – med en historie bag. Dette produkt indeholder over 70% genanvendt tekstil, indsamlet, neddelt og bearbejdet i Danmark. Vi genanvender mange forskellige tekstilfraktioner – typisk arbejdstøj, tekstiler fra hospitaler og hotelbranchen samt tekstiler fra vaskerier.Fælles for disse tekstiler er, at de ikke kan genbruges direkte og derfor er blevet sorteret som tekstilaffald.
Historien bag produktet
Vi er en lille, ildsjælsdrevet virksomhed ejet af én person – uden store investorer eller fabrikker i Asien. Vi modtager tekstilaffald som kasseret arbejdstøj samt hotel- og hospitalstekstiler, der ikke kan genbruges direkte og ellers ville ende som affald.I vores eget setup i Danmark står vi selv for hele værdikæden – fra indsamling af tekstilaffald til produktudvikling, neddeling og produktion af materialer og produkter. Det betyder, at hvert produkt har en ægte historie – og at dine penge går direkte til at støtte genanvendelse af tekstil i Danmark, i stedet for at blive sendt ud af landet i uigennemsigtige affaldsstrømme.
Rullerne kommer som standard i 1m x 10m.
Der tilføres binder under bearbejdningen.
Binder sikrer en hæftning af fibrene, den rette densitet, mindsker støvdannelse under produktion og reducerer effektivt fnugdannelse på det færdige produkt.



























